Jeg var inviteret til bryllup af Intisar - en af vore receptionsdamer.
Det var hendes søster, der skulle giftes.
Det foregår om aftenen, og vi var en hel flok damer samlet. Omanierne sad på gulvet, mens der var stole til os europæere efter omani tradition.
Der var høj, arabisk musik, og mange af damerne smed deres sorte gevandter hvorunder der skjulte sig dyre rober fra parisiske modehuse, traditionelle omani festdragter - eller bare et par cowboybukser med bluse. Ind imellem blev vi budt på et glas vand.
Til mavedans hører et klæde om hofterne, så her fik vi - endnu - et indblik i tørklædernes mange anvendelsesmuligheder, for når kvinder er forsamlet til fest danses der altså mavedans.
Pludselig blev der stille; men kun for en kort bemærkning, for ind kom en flok syngende kvinder og en af dem slog på tromme. De havde gaver med - flot indpakkede - som de så dansede rundt i ring og fremviste for alle.
Omkring kl. 22 begyndte Intisar rigtigt at vimse omkring. Den røde løber op gennem salen blev arrangeret om og om igen, og hun var jævnligt henne at kigge ud ad døren. Og så - endelig - kom der røgelse ind ad døren og kort efter fulgte så bruden, der blev ført op at sidde på "tronstolen".
Herefter blev der rigtigt gang i dansen indtil Mansoor (Intisars mand) forsigtigt kiggede ind.
Pludselig var alle kvinderne sortklædte med tørklæde og det hele.
Så kom brudgommen med følge. Det var vist mest mændene i brudens familie, der førte ham ind; men jeg er ikke helt sikker på det. Der var også en lille dreng med i følget. Det er en omani tradition; men jeg opfangede ikke helt symbolikken. Brud og brudgom udvekslede så ringe, hvorefter han tog plads ved siden af hende.
Herefter fulgte maden: En aluminiumsbakke med en mini-pizza og et par ting i samme stil samt en speciel omani ret, der består af kylling og ris, de er kogt sammen i meget lang tid, så det bliver som en grød. Det smager faktisk rigtig godt. Hertil grillspid og sovs.
Så var det tæt ved midnat, så jeg hilste pænt farvel og smuttede hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar