Oman er et meget smukt land. Se blot badestranden her lige nede bag gæstehuset.
De gør også meget ud af at holde det. Når jeg f.eks. kører ad motorvejen mod arbejde om morgenen, er der en flok ansat til at passe et bredt blomsterbed, som strækker sig over en meget lang strækning. Der bliver både luget og vandet dagligt.
Her ved den 6-sporede motorvej er det ikke nemt at finde et sted at holde, så da det endelig lykkedes, var det et sted uden blomster; men grønt er det jo alligevel.
Og lige bagved ligger ørkenen så.
Og deres historie er også interessant. Faktisk kan man - breddegrader og klimaforskelle til trods - godt sammenligne med vore egne forfædre, der jo sejlede vidt omkring - som handelsfolk, opdagelsesrejsende og krigere. Omanierne har også stolte traditioner i samme retning. De sejlede på den afrikanske østkyst, og på et tidspunkt lå hovedstaden faktisk på Zanzibar. Andre vigtige områder for dem var Philippinerne og Indien, og når Vasco da Gama fandt søvejen til Indien var den egentlige bedrift i virkeligheden at have en omani om bord, for han kendte jo vejen allerede.
Hver onsdag er der fiskespecial på Sheraton hotellet. Det er så overdådigt, at det overhovedet ikke kan beskrives, men må opleves. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget, der blot tilnærmelsesvis kommer i nærheden af det. Og prisen er overkommelig: Incl. drikkevarer (som selvsagt er totalt alkoholfri her under Ramadanen) kom jeg af med 20 Rial - det er ca. 300 kr. Hvis et dansk hotel ville forsøge sig med noget tilsvarende, ville der garanteret som minimum have skullet tilføjes et ekstra nul.
Og her er det så spisning på et af de lokale steder. Vi er alle lidt "kogte" - og jeg især, for jeg havde et halsonde, der havde slået sig på lungerne, og i varmen fattede jeg jo ikke rigtigt, at jeg faktisk havde høj feber; men noget antibiotika fik da hurtigt skik på det.
